Potentielt eksplosive omgivelser
Sluk enheden i områder med brand- og eksplosionsfare, f.eks. i nærheden af benzinpumper på servicestationer. En gnist i
sådanne områder kan medføre en livsfarlig brand eller eksplosion. Overhold gældende restriktioner på servicestationer,
brændstofslagre, distributionsområder og kemiske virksomheder samt på steder, hvor der foretages sprængninger. Der er
ofte opsat advarselsskilte i områder med eksplosions- og brandfare, men det er ikke altid tilfældet. Det gælder blandt andet
områder, hvor du bliver bedt om at slukke bilmotoren, f.eks. bildækket på færger, kemikalietransporter og depotfaciliteter
til kemikalier samt områder, hvor luften indeholder kemikalier eller forskellige partikler, herunder korn, støv og metalstøv.
Kontakt producenten af gasdrevne (f.eks. propan eller butan) køretøjer for at få at vide, om det er sikkert at benytte enheden
i nærheden af disse køretøjer.